Vi holder åbent Kristi Himmelfartsdag & Grundlovsdag fra 8.00 - 10.00 :-)

Havedekorationer der tager hensyn til biodiversitet

Oprettet d.


Når man taler om biodiversitet, er kodeordet diversitet, og det betyder, at man i sin havedekoration skal tage højde for de mange insekters forskellige behov. Drømmer du om en have, der imødekommer biodiversiteten? Så kan du i dette blogindlæg blive klogere på, hvordan du skal indrette din have, så du både får plads til dig selv og dine behov samtidig med, at du imødekommer de mange insekters levevis.
 

Biodiversitet i haven – rullegræs kan hjælpe på vej

Hvis din have ikke umiddelbart indbyder til den helt store renovering, kan rullegræs være et godt supplement til at skabe en unik biodiversitetshave. Du kan sagtens nøjes med at fokusere på et enkelt område i haven, hvor det hele vokser vildt med insektvenlige planter, træer og buske. Resten af haven kan du anlægge med rullegræs. På den måde får du både en smuk have, hvor der er plads til dig, og en vild have, hvor insekterne kan leve deres bedste liv.
 

Biodiversitet og planter – hvilke skal man vælge? 

Når du skal ud og vælge planter, som skal bidrage til biodiversiteten i haven, har vi herunder listet de mest almindelige blomster, som insekterne særligt holder af. 

  • Krokus – blomstringen må gerne være forskudt så sæt gerne forskellige typer
  • Løgkarse er værtsplante for larver af aurora og kålsommerfugle
  • Følfod
  • Anemoner
  • Erantis
  • Påskeliljer og pinseliljer
  • De vilde varianter af violer 
  • Mælkebøtter


Vil du tiltrække mange insekter, anbefaler vi, at du planter frugttræer og buske. I foråret blomstrer buske og træer fra april til maj. De giver den rette føde til de insekter, der skal bestøve de træer og buske, som gerne senere på året skal give bær og frugt. 

Skal haven være vild med vilje, kan du gå en tur ud og høste de blomster, som tiltrækker mange insekter. Hvidtjørn og vild kørvel blomstrer i slutningen af maj, og de er et godt sted at starte, hvis du vil have en vildtvoksende have til insekterne. 

Insekterne holder senere på året af følgende planter:

  • Asters
  • Dahlia med åbne blomster
  • Vedbendblomster
  • Sankthansurt
  • Honningurt
  • Purpursolhat
  • Stolt kavaler


Rådfør dig med de rette eksperter

Vi anbefaler, at du rådfører dig med din lokale planteforretning, hvis du skal ud og vælge biodiversitetsvenlige planter. Og hvis du søger rådgivning til lokalt produceret rullegræs af høj kvalitet, så er vi dem, du skal ringe til. Kontakt os gerne i dag for en uforpligtende samtale om, hvordan vi med vores rullegræs kan hjælpe jer med at skabe en have til dig og insekterne.